5 tips inden du begynder at løbe

1. Løbesko

Man plejer at sige, at man ikke skal gå ned på udstyr, men er du helt nybegynder indenfor løb, er skoene det allervigtigste udstyr. Lad dine gamle udtrådte kondisko blive derhjemme, og invester i et par nye løbesko. Fordi to par fødder ikke er ens, er der et gigantisk udvalg af løbesko på markedet, så tag dig tid til at finde de helt rigtige løbesko for dig.

2. Intensitet og distance

Som begynderløber, er den største – og mest udbredte fejl – at du både løber for langt og for hurtigt. I starten skal du lære at kontroller din fart. Derefter kan du langsomt øge distancen. Du må gerne stoppe op og gå lidt under din løbetur. Det er helt almindeligt, og det har de fleste løbere gjort.

3. Tilmeld dig et motionsløb

Har du et mål om at kunne løbe en bestemt distance, så kan det være motiverende at melde dig til et motionsløb. Der er motionsløb i hele Danmark det meste af året, så vælg et løb, som du tænker vil være sjovt for dig at løbe.

4. Løb og vægttab

Der er mange, der begynder at løbe med ønsket om at tabe sig. Du forbrænder ganske rigtigt også kalorier, når du løber. Faktisk forbrænder du i gennemsnit ca 100 kalorier for hver 10 minutter, du løber. Men hvis du ønsker at tabe dig, skal du huske, at du kun taber dig, hvis du forbrænder mere, end du indtager. Lad derfor være med at tillade dig selv at spise mere, bare fordi du er begyndt at løbe, for så vil du højst sandsynligt ikke tabe dig.

5. Løb sammen med andre

Det kan godt være svært at komme ud at løbe, hvis du løber alene. Derfor kan det være en fordel at finde en løbemakker eller melde dig ind i en løbeklub. Det vil for de fleste gøre det nemmere at komme afsted og få løbet regelmæssigt. Løber du sammen med en ven eller veninde, bør I holde et tempo, hvor I er i stand til at holde en enkel samtale. På den måde holder I jeres tempo nede i et begyndervenligt niveau.

 

DEL