Ekstra Stor – Er det Godt eller Skidt?

Stor pige

Hvorfor er det, at vi konstant tænker over, hvad andre mennesker tænker og mener om os? Hvis de har et positivt indtryk af os, så er alt godt. Hvis ikke, lægger vi hurtigt timevis af arbejde i at jagte deres anerkendelse og accept. Det er som om folkeskolen aldrig sluttede – er vi virkelig ikke blevet mere voksne end det?

Det går begge veje. Vi har en tendens til at dømme folk, og folk har en tendens til at dømme os. Hvis du er størrelse XXL, er du ikke smuk. Ordet ”smuk” er kun passende til størrelse Small, og måske Medium hos kvinder. Mænd er også ofte for løftede øjenbryn hvis de får en stor mave. Tøj i store størrelser til mænd er ganske godt til at skjule maven, men det er ikke i stand til at give et bodybuilder udseende. Vaskbrættet er, hvad der gør en mand til en rigtig mand. Ja, det er overfladisk, og det viser kun hvordan folk generelt ser ydre skønhed som alt for stor faktor i deres vurdering af andre menneskers værd.

Vi ved, at det ikke er realistisk at forvente, at alle har gener, der er gode nok til at løbe marathon eller til at komme på forsiden af sports- og fitnessmagasiner. Faktisk har kun 3% af hele befolkningen det privilegium at have det “perfekte” legeme. Men det forhindrer os ikke i at gå i gang med uholdbare kostvaner, at ligge os under kniven eller tage tilflugt i steroider for at få den ”perfekte krop” og i sidste ende samfundets accept.

Selv om det er godt at holde øje med dit indtag af mad og din vægt, da overdrevent indtag kan føre til fedme, som senere kan resultere i alvorlige sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, bør du ikke ladet det overtage dit liv. Hvis du står og skriver kalorierne i hvert stykke mad ned, så har det sandsynligvis taget for vidt – er du så rent faktisk i stand til at nyde livet? Hvor slemt er det at forkæle dig selv med den gode gamle burger og pommes frites, eller gå amok med pizza en gang imellem?

Men hvad så, hvis verden ser skævt til os store mennesker, og konstant jagter den slanke figur? Er en tynd person et bedre menneske, end en der bærer en Ganni kjole i XL? Inderst inde ved vi, at en persons værdi ikke er baseret på hans eller hendes talje. Vi skal bare sætten foden i jorden og stå fast ved denne holding. Det er et problem vi er nødt til at tage stilling til.

Forandring starter altid i os selv. Når du kigger på dig selv i spejlet, hvad ser du så? Der er tidspunkter, hvor jeg ser irriterende store arme og lår. Nogle gange undgår jeg endda spejle, da jeg ikke har lyst til at se min refleksion. Alt hvad jeg ser i spejlet er en person, der ikke har ret til at bære slim jeans eller tank tops. Jeg fratager mig selv min fars lækre madlavning, og tror at det ikke at spise, på en eller anden måde får mig tættere på en Jessica Alba krop. Det er som om hele min selvtillid afhænger af, hvordan jeg ser ud. Det er rigtigt, at hvis du har en flot krop og et smukt ansigt, er det let at være selvsikker. Men hvis du er den eneste i familien, der har en stor mave og bærer formløse bukser, er det svært at smile og føle sig smuk.

DEL