Der er mange der frygter at blive gamle, men for mormor Emma er det et liv i luksus. Emma arbejdede hele sit voksenliv på en sy-fabrik i Skåne, og gik på pension som 65-årig. Hun har altid levet et sparsommeligt liv, og lagt penge til side til hårde tider. Heldigvis for Emma, var hun generelt heldig igennem sit liv: de hårde tider var begrænsede, og hun havde tværtimod en masse heldige oplevelser.
Et par år efter hun var startet på syfabrikken var der en sømand, der faldt hårdt for hende. Hun var ligeså dybt forelsket i ham, og de havde et fantastisk forhold. Ganske vist var han ofte ude på havet, men de mange breve de sendte frem og tilbage til hinanden holdt dem sammen igennem tykt og tyndt. Da Emma blev gravid med sin datter, Lise, var de begge lykkelige. De blev gift i den lokale kirke, og livet var fantastisk. Hendes mand var stadig en mand af havet, og drog stadig ud – men han mente, at han tjente rigeligt med penge til at forsørge sin familie, og at der ingen grund var til, at Emma skulle arbejde. Det ville Emma dog ikke høre noget til. Hun var ikke den eneste mor der arbejdede på sy-fabrikken, og så længe ens barn kunne forholde sig nogenlunde stille, var der ingen der havde problemer med at man havde dem med på arbejdspladsen. Så Emma knoklede stadig derud af, selvom der kom penge fra hendes Romea på havet med jævne mellemrum. Hun lagde blot endnu mere til side, da hendes far havde fortalt hende, at man aldrig ved hvornår tingene vender.
I dag har lille Lise selv fået børn, og Emma er derfor mormor til to små piger og en dreng, der nærmer sig de tidlige teenage-år. Mormor Emma er nu for alvor begyndt at leve livet, hvilket hendes opsparing fra de mange års håde arbejde giver rig mulighed for. Hvad bruger hun sin tid på, tænker du nok? Jamen hun sidder skam med en Garn nøgle og strikker lækre trøjer til sine børnebørn, mens hun sipper på et glas Moet.
Ja – et liv, hvor man som mormor kan bruge dagen med at hygge sig med noget strikkeri og en god flaske champagne, lyder slet ikke så slemt. Emma er glad for den måde hun brugte sin ungdom på. Godt nok kom hun ikke meget ud at rejse dengang, men hun følte hun levede igennem sin Sømand, der ofte havde eventyr at fortælle fra rundt omkring i verden. Nu om dage har hun råd til selv at tage ud og besøge de selvsamme steder, og ynder at tage brevene fra sin ungdom med sig.
Det er dog ikke meget hun tager ud af landet længere. Hun er ganske godt tilfreds hjemme i lille Danmark, med børnebørnene, noget garn og et godt glas moet champagne – hvad mere kan man bede om?
